Velkommen til min hjemmeside

 

Her kan du følge med i mine koncerter, forestillinger og andre projekter.

Jeg elsker opera! Og jeg tror at grunden er, at det kombinerer mine to lidenskaber; musik og drama.

Jeg er fra august 2016 blevet ansat som solist på Det Kongelige Teater, men heldigvis har jeg stadig tid til at lave et hav af andre ting, så følg også med, når min duo for sopran og fløjte, inDuo laver koncerter, når jeg synger med operakompagniet nontardar,  spiller hovedrollen Agnes i operaen INTET på Den Jyske Opera, samt har en masse koncerter med landets symfoniorkestre.

 

Fordi opera -og musik i det hele taget- er så fantastisk, er det vigtig for mig at sprede glæden ved det til så mange som muligt. 

Opera er mange ting, musik er mange ting, og rammerne bestemmer vi selv. 

Jeg elsker at stå på Operaens store scene med et symfoniorkester foran mig og hele operakoret bag mig, men jeg elsker også at stå i et lille bitte rum med inDuo og lave nyskrevet musik og gå på opdagelse. 

Jeg elsker børneoperaen og vil aldrig slippe det vigtige arbejde, det er at formidle musik til børn -vores nye generation af publikummer. 

Jeg elsker liederne, de danske sange, kirkemusikken og cross over-projekter med rock- og popbands, som f.eks A Kid Herafter på Roskilde Festivalen og Skanderborg festivalen. 

 

Sofie_Elkjær_Jensen_STAYTUNED.jpg

 
segno.png

Følg med i, hvad jeg laver, hvordan det går med mine projekter, til mine prøver, auditions og meget mere. 

 

Stay tuned - opera is the new black.