Back to All Events

Figaros Bryllup

  • Vejle Musikteater 25 Vedelsgade Vejle, 7100 Denmark (map)

Smilet breder sig næsten automatisk, når talen falder på Figaros bryllup, et af Mozarts mest elskede værker

Figaros bryllup er en lystig blanding af kærlighedsforviklinger, stærke kvinder og forvirrede mænd tilsat et stænk eftertænksomhed og en enkelt lærestreg eller to. Det hele munder ud i en lykkelig slutning, som det sig hør og bør i en komedie.

Gamle Scene danner rammen om hele herligheden, og Det Kongelige Teaters solistensemble vil løfte opgaven på scenen med Palle Knudsen og Henning von Schulmann i front på herresiden, mens Sine Bundgaard og Anke Briegel fører an på damesiden.

For iscenesættelsen står den succesfulde instruktør og Reumert-vinder Elisa Kragerup. Hun har de seneste sæsoner været tilknyttet Det Røde Rum i Skuespilhuset og iscenesatte sidste sæsons udsolgte opsætning af Shakespeares Romeo og Julie på Store Scene. Med Figaros bryllup tager hun skridtet ind i operaens verden, og der er ingen tvivl om, at det bliver oplevelsen værd, når operaen samtidig tager skridtet ind i Elisa Kragerups verden.

Figaros bryllup synges på italiensk med danske overtekster.